Aula, chromebook, nye læringsportaler og tablets til alle elever. De it-mæssige forandringer på de aarhusianske skoler har været talrige de seneste år, og det har påvirket såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Efter flere tilbagemeldinger fra arbejdsmiljørepræsentanter stod det klart for HMU i Aarhus Kommune, at der særligt tegnede sig ét mønster: Hvis man tidligere i processen havde overvejet, hvordan forandringerne påvirkede medarbejderne, kunne det have stor effekt på det psykiske arbejdsmiljø.
Derfor besluttede udvalget, at der skulle udvikles et værktøj til risikovurdering, der særligt tager højde for de psykiske påvirkninger under forandringsprocesser i skolerne. Én af dem, der har været med i udviklingen, er Ann Rasmussen. Hun er fælles arbejdsmiljørepræsentant i Børn og Unge og fortæller, at ét af målene med redskabet var at få sund fornuft og planlægning til at gå op i en højere enhed.
“Når forandringer ikke er gennemtænkte, påvirker det det psykiske arbejdsmiljø. Så jo mere man har talt tingene igennem forinden, jo mindre stress kan det give på sigt,” siger Ann Rasmussen.
Tre faser og fire temaer
Værktøjet består af tre faser. Kortlægning, refleksion og handling. Med udgangspunkt i IGLO-modellen brainstormer man først på fire forskellige temaer. Det er kerneopgaven, relationer, fagligheden og fysiske forhold. På den måde kortlægger man, hvad forandringen vil komme til at betyde for arbejdspladsen.
Derefter reflekterer man over, hvordan forandringen kan spille en rolle i forhold til arbejdsmiljø, personaleforhold, samarbejdsforhold og arbejdsforhold. Til sidst vurderer man, hvordan man kan forebygge og handle på de potentielle risici, der er forbundet ved forandringen. Tredje fase tager igen udgangspunkt i IGLO-modellen.
Rydder bumpene af vejen
“Setuppet og systematikken gør, at man rydder så mange bump af vejen som muligt, fordi man tidligt får lagt alt på bordet. Med værktøjet kan man lokalisere et potentielt problem og derfra vurdere, om det bliver et problem eller ej. Hvis man vurderer, at det gør det ikke, jamen, så er det jo fint, og så kan man komme videre,” siger Ann Rasmussen og opfordrer til, at man anvender en risikovurdering ved alle forandringer og gør den til en fast del af arbejdsmiljøgruppens ”værktøjskasse”.
Arbejdsmiljøudvalget er lige nu i gang med at udbrede kendskabet af værktøjet til skoler og daginstitutioner i Aarhus Kommune. Én af de skoler, der har været med under udviklingen af værktøjet, er Elsted Skole.
Mette Søberg er kontorchef i afdelingen for Pædagogik, Undervisning og Fritid i Aarhus Kommune og tidligere skoleleder på Elsted Skole. Ifølge hende er risikovurderingsværktøj generelt et vigtigt arbejdsredskab, fordi det systematiserer og legitimerer de faktorer og bekymringer, der kan opstå ved forandringer. Det er med til at flytte fokus fra den enkelte medarbejders bekymringer, idet der bliver skabt et fælles sprog, lyder det fra Mette Søberg.
“Bekymringer kommer også nogle gange af usikkerhed, hvor medarbejderne spørger sig selv, om de mon kan mestre den opgave, de står overfor. Den her type redskaber understøtter, at man håndterer den slags bekymringer i fællesskab, frem for at det er noget, man går med individuelt,” siger Mette Søberg.