Teamsamarbejdet udløser ofte modsatrettede følelser på den enkelte uddannelsesinstitution. Det kan være dejligt at løfte i flok og ikke være alene om at udføre arbejdet, men det kan også være en kilde til irritation, hvis nogen ikke bidrager aktivt.
Desuden kan man som medarbejder være splittet mellem, hvilke af sine team man skal lægge energien i. En prioritering, som kan være vanskelig, og som ofte er overladt til den enkelte.
De fem almindelige problemer
I hæftet Når team trives kan du læse mere om fem af de forhold, som oftest giver problemer i teamsamarbejdet på skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelsessteder:
- Når teamets formål eller opgave er uklar: Et velfungerende team forudsætter, at der er klare fælles forventninger til teamets formål og funktion i forhold til kerneopgaven. Hvis ikke forventningerne er gjort tydelige af ledelsen, skal teamet bruge tid og kræfter på at gætte på og forhandle om, hvad der er dets opgave, formål og mandat - med risiko for at det viser sig at være i konflikt med ledelsens – uudtalte – forventninger.
- Når funktionalitetslogik spærrer for udvikling og nytænkning: Formålet med teamorganisering er ofte, at den skal understøtte faglig og pædagogisk læring. Det kommer let i konflikt med den funktionalitetslogik, der gennemsyrer mange arbejdspladser: En underliggende kultur, der gør det mest meningsfuldt at prioritere den praktiske organisering af undervisningen og løsningen af her-og-nu-problemer.
- Når familiekultur forhindrer feedback og dynamik: Det kan være problematisk, hvis teamet bliver for bundet af fælles forventninger om gode personlige relationer og en fordragelig stemning. Det kan gøre det svært at tage de nødvendige og måske kontroversielle faglige diskussioner eller at bruge en professionel uenighed til sammen at blive klogere og løfte hinandens undervisningspraksis.
- Når der opstår konflikter i teamet: I teamorganiseringen delegeres ansvar og opgaver til medarbejdere og team, der er tættere på udfordringerne. Det betyder ofte, at indbyggede modsætninger eller dilemmaer i opgaveløsningen flytter med ud i teamene. Selv hvis det fælles formål og teamets opgaver er klare, kan der fx opstå uenighed eller konflikter om fx metoder, værdier og ressourcer.
- Når samarbejdet ikke løfter sig: Ved at bringe flere personer med forskellige fagligheder sammen forventer man, at teamet sammen leverer bedre løsninger, end hvis opgaven skulle løses af enkeltpersoner. Man håber på en synergieffekt: at 2 +2 = 5. Problemet er, hvis man nøjes med at håbe. For der er ingen garanti for, at synergieffekterne opstår af sig selv.
Læs mere om problemer i teamarbejdet i hæftet 'Når team trives'.