Lasse Rønnoe, chefkonsulent i Arbejdsmiljø København, har arbejdet med høje følelsesmæssige krav på en række uddannelsesinstitutioner. Han forklarer her sine anbefalinger, som er bygget op omkring IGLO-modellen, som fokuserer på, hvad man henholdsvis kan gøre som individ, gruppe, ledelse og organisation.
Organisation: Arbejdsmiljøgruppen, MED, SU, TRIO
Mange politikker og hjælpeforanstaltninger er i spil på arbejdspladsen i forhold til høje følelsesmæssige krav. Faglig supervision, voldspolitik, ’riv-krads-skemaer’ osv.
Hvis I har en fornemmelse af, at der er mange kolleger eller dele af ledelsen, som bøvler med høje følelsesmæssige krav, kan I få et hurtigt overblik gennem brug af korte interview. Vi kalder dem ’dørkarm-interview’. Her udvælges et udsnit af medarbejderne, som I deler mellem jer (fx en kvindelig og en mandlig ansat, en yngre og en ældre medarbejder etc.), og hører om, hvordan det går.
I kan også spørge mere specifikt til, hvem de går til og får støtte af, når der er pres på eller høje følelsesmæssige krav. På den måde får I god viden om trivslen og de netværk, der har betydning for trivslen på arbejdspladsen; og I gør det på en måde, hvor I skaber tillid til jeres selv som arbejdsmiljøgruppe.
Overvej desuden, om I kan agere opsøgende, når I kan have på fornemmelsen at en ansat, kollega eller leder er tæt på mistrivsel.
Ledelsen: Skoleleder, viceinspektør med mere
Som ledelse er det centralt, at du sikrer, at I har et beredskab på uddannelsesinstitution til at håndtere de høje følelsesmæssige krav. Det er en stor støtte for underviseren at vide, at beredskabet er der, og HVOR vedkommende kan henvende sig, når det brænder på og der er brug for aflastning.
Sørg derfor for at formulere, hvordan I gør det, og hvem man går til hos jer, når man er presset af høje følelsesmæssige krav. Tag beredskabet op med jævne mellemrum, og altid overfor nyansatte.
Gruppen: Teamet
I teamet kan I forebygge de høje følelsesmæssige krav ved at benytte ’spændingsbarometeret’ som en del af jeres teammøder. Det er en nem måde at få taget temperaturen på, hvordan I har det og få indblik i, både hvad der er udfordrende eller direkte drænende i jeres arbejde for tiden, og hvad der giver arbejdsglæde.
På den måde er I med til at opbygge en støttende kultur i jeres team, hvor I kender til hinandens trivsel, og I får etableret ’lytteposter’ i arbejdsdagen, hvor I får mulighed for at kigge på jeres arbejde udefra og får givet plads til de følelser, der kan opleves i arbejde med høje følelsesmæssige krav.
Når I bruger spændingsbarometret, kan der også vise sig opgaver, som for nogle er ’røde’ og for andre er ’grønne’. Hvis det er muligt kan man bytte nogle af disse, eller undersøge hvori forskellene ligger. Vær åbne og accepter’ at vi reagerer forskelligt på det vi oplever og vi har forskellige greb og copingteknikker med os.
Konkret kan I arbejde for at synliggøre dilemmaet mellem kynisme og overinvolvering ved at interviewe hinanden ud fra en række dilemmaer. Og I kan indkredse, hvilken type af støtte I har brug for ved at skelne mellem den problemløsende samtale og den følelsesløsende, samt ved at skelne mellem fem roller, du kan indtage som lytter.
Individet: Underviseren – og kollegaen
Udfordringen for underviseren, der oplever høje følelsesmæssige krav – og for den kollega, der vil støtte ham/hende – er at undgå enten at blive kynisk og distanceret i forhold til den, der er ramt, eller at blive overinvolveret. Overinvolvering kan opstå, når man har at gøre med elever, kursister eller studerende, der f.eks. viser tydelige tegn på mistrivsel i hjemmet, og underviseren kan opleve et stærkt behov for at hjælpe ham/hende ud af situationen.
Hvis du skal undgå at blive overinvolveret, er det nødt til at ske inden for rammen af din rolle og dit arbejde som underviser – uden at du forfalder til kynisme, som er en almindelig og forståelig reaktion, hvis vi ikke finder andre værn mod svære følelsesmæssige vilkår.
Det er også dette, du som kollega skal hjælpe med til. Tag din kollega med hen til et sted med en rolig atmosfære, hvor der ikke foregår for meget. Udvis præcis empati, hvor du sætter dig i den andens sted uden at overtage hans/hendes problem. Spørg ind til, hvad der særligt belaster, saml op og hjælp til med at få et overblik over situationen.
Det handler om at finde den rette balance mellem at udvise empati og indlevelse og samtidig hjælpe til at skabe et overblik og finde måder, at forholde sig på. Det handler også om at finde ud af, hvornår din kollega har brug for at kunne handle på et problem, og hvornår der er brug for støtte til at kunne rumme en svær følelsesmæssig situation, som man ikke kan handle sig ud af.
Find yderligere inspiration i materialet ’Tæt på mistrivsel’. Og find rådets anbefalinger til de fire IGLO-niveauer her.